Estlands uafhængighedsdag
24. februar, mandag
Historisk baggrund
Den 24. februar 1918 blev Estlands uafhængighedserklæring offentliggjort i hovedstaden Tallinn, midt under de kaotiske forhold i slutningen af Første Verdenskrig. Erklæringen blev udstedt af Estlands Ældsteråd og proklamerede oprettelsen af en uafhængig og demokratisk republik. Kort efter blev landet dog besat af både tyske og senere sovjetiske styrker, og først i 1920 blev uafhængigheden internationalt anerkendt gennem Tartu-freden med Sovjetunionen.
Fejringen i dag
Estlands uafhængighedsdag markeres med en række officielle og folkelige begivenheder:
* En militærparade, som afholdes i forskellige byer hvert år, med deltagelse af både estiske og udenlandske enheder.
* Flaghejsning ved solopgang på Toompea-bakken i Tallinn, hvor præsidenten og andre højtstående embedsmænd deltager.
* En officiel tale fra præsidenten, som transmitteres på nationalt tv og radio.
* Gudstjenester og mindehøjtideligheder for dem, der kæmpede for landets frihed.
* Koncerter, kulturelle arrangementer og fyrværkeri i mange byer.
Symbolik og betydning
Uafhængighedsdagen er en stærk påmindelse om Estlands nationale identitet og dets evne til at bevare sin suverænitet trods historiske udfordringer. Det estiske flag – blåt, sort og hvidt – er et centralt symbol i fejringen og ses overalt i det offentlige rum. Dagen bruges også til at styrke samhørigheden blandt estere og til at mindes de ofre, der blev bragt for friheden.
Moderne perspektiv
Efter genoprettelsen af uafhængigheden i 1991, efter Sovjetunionens fald, har den 24. februar fået fornyet betydning. Den fungerer ikke blot som en historisk mindedag, men også som en fejring af Estlands moderne demokrati, medlemskab af EU og NATO, og landets teknologiske og kulturelle fremskridt.
Estlands uafhængighedsdag i andre år
- 2021 24. februar, onsdag
- 2022 24. februar, torsdag
- 2023 24. februar, fredag
- 2024 24. februar, lørdag
- 2026 24. februar, tirsdag